Butterfly Silk of Copenhagen
Anbefalet til dig
Derfor skal du vælge silkeprodukter
Du skal kigge mod silkeprodukterne, hvis du ønsker et sovemiljø, der både er meget holdbart, luksuriøst i sit udtryk og er temperaturregulerende. Når du køber en silkedyne fra Butterfly Silk of Copenhagen, er du sikret en dyne med gode åndbarhedsmæssige egenskaber og silkefyldet absorberer og borttransporterer fugt, så du ikke vil opleve at svede, når du bruger dynen.
Produkter af silke er temperaturregulerende og er i praksis svale om sommeren og lune om vinteren. Silkedynerne har ingen kolde områder, men derimod en speciel varme, der kan hjælpe personer med for eksempel gigt og muskelsmerter. Silkedynen sikrer velvære, komfort og en god nattesøvn.
Hvad er silke?
Mulberry silke - eller som vi i Danmark kalder morbærsilke - er betegnelsen for den bedste silkekvalitet. Den kommer fra silkelarver, der opdrættes under meget kontrollerede forhold. Larverne stammer fra sommerfuglen (møl), som ikke kan flyve, er blinde og hvis eneste formål er at lægge æg, som kan sikre den næste generation af silkesommerfuglelarver.
Morbærsilke kommer fra silkesommerfuglelarver, hvis føde består af friskhakkede morbærblade. Morbærsilke er hvidt og blødt, og er kort og godt den kostbareste silke som findes. Morbærsilke er også kendt som ”dyrket silke” eller ”bombyx silke”, men Mulberry silke er den mest anvendte betegnelse for denne type.
Silkens historie
Fordelene ved silken blev opdaget af kineserne for cirka 5.000 år siden og blev i flere tusind år holdt strengt hemmeligt for omverdenen. Det var endda forbundet med dødsstraf, hvis fremstillingsprocessen blev bragt udenfor Kinas mure.
I dag er der mange lande, der fremstiller silke, men kineserne står stadig for over halvdelen af verdens silkeproduktion og er naturligt nok mestre i disciplinen at opdrætte silkelarver, bearbejde kokonerne, frigøre silkefibrene fra hver kokon og væve det smukkeste silkestof til blandt andet silkelagner.
I det 2. århundrede f. kr. åbnede silkevejen, der var en karavanerute, der strakte sig over 10.000 km gennem Asien til Damaskus i Syrien. Silken blev handlet langs denne rute og fandt til sidst vej til Europa, hvor den blev betragtet som værende mere værdifuld end guld.
Særlig god til allergikere
Silkeprodukter sikrer et tørt sovemiljø, hvor både husstøvmider og skimmelsvamp ikke trives, fordi silke er antibakterielt. Silkeprodukter er derfor også særdeles velegnede til børn og voksne med astma og allergi.
Sådan vedligeholder du silkeprodukter
Silkedyner og puder tåler ikke maskinvask, så dynen skal i stedet renses, og det er en god ide at lufte silkedynen og silkepuden regelmæssigt. Det skal gerne gøres i frostvejr og ikke i direkte sollys.
Sengetøj i silke kan vaskes i maskine på et skåneprogram ved 30-40 grader. Det er vigtigt kun at bruge silkevaskemiddel, der ikke indeholder enzymer. Dynebetræk bør vendes med vrangsiden ud og man bør aldrig bruge skyllemiddel til silkesengetøj. Sengetøj i silke tåler ikke at komme i tørretumbleren.

