Kurv (0)
Tom
FILTRE
Madrasser

Madrasser

For at få en god søvn med behagelig hvile for kroppen, så har du behov for den rigtige madras. Din madras skal give støtte til hele kroppen uden at kroppen synker for langt ned eller ligger skævt på madrassen. Her kan du læse mere om de forskellige madrasser, som vi sælger hos SENG. Vi har et stort udvalg af madrasser fra de bedste producenter på markedet, så vi altid kan garantere den bedste kvalitet til vores kunder. Alle vores madrasser kan bruges både til elevationssenge, kontinentalsenge, senge med opbevaring og sengerammer.
Læs mere


Sortering:

Hvilken madras skal du vælge?

Det er flere ting man skal tænke på, når man skal købe en ny madras.

Kropsvægt: Din kropsvægt spiller en afgørende rolle for dit valg af madras. Vejer du under 75 kg, vil en blød madras typisk give optimal komfort, mens personer over 75 kg får bedre støtte med en medium eller fast madras. Vægten afgør, hvor meget du synker ned og hvor godt kroppen aflastes natten igennem.

Sovestilling: Din sovestilling har stor betydning for, hvilken type madras der passer til dig. Sover du primært på siden, har du brug for en madras, der giver efter ved skuldre og hofter, så ryggen holdes naturligt lige. Foretrækker du at sove på ryggen, bør madrassen støtte lænden, mens mavesovere ofte har behov for en lidt fastere madras, der modvirker uhensigtsmæssig svajning i ryggen.

Behov: Overvej dine individuelle behov, før du beslutter dig. Har du allergi, kan en madras med allergivenlige materialer være et godt valg. Oplever du ofte, at det bliver varmt om natten, så vælg en madras med god ventilation. Lider du af smerter i ryg eller skuldre, findes der madrasser med ekstra støtte og trykaflastning. Tænk også over, om madrassen skal være let at vende, og om du foretrækker f.eks. memory foam eller pocketfjedre.

Forskellige typer madrasser

Skummadras: Vælg denne hvis du foretrækker en let og prisvenlig løsning, som tilpasser sig kroppen. God til børneværelset, gæstesengen eller hvis du har brug for en madras, der er nem at flytte rundt på.

Latexmadras: Vælg denne hvis du vil have en madras med god ventilation, naturlige materialer og høj elasticitet. Ideel til dig, der sveder om natten eller ønsker en allergivenlig løsning.

Springmadras: Vælg denne hvis du foretrækker støtte og fasthed fra madras med fjedre. Velegnet til dig, der har brug for stabil komfort og vil have en madras, der holder formen år efter år.

Rullemadras: Vælg denne for at beskytte din hovedmadras, gøre rengøringen nemmere eller få et tyndt lag ekstra komfort. Praktisk til dig, der ønsker en let og fleksibel løsning til daglig brug.

Topmadras: Denne type madras giver ekstra komfort ovenpå din eksisterende madras, og forlænger madrassens levetid.

Hvilken fasthed skal min madras have?

Som udgangspunkt skal du vælge en madras, der sørger for at din ryg ligger lige på madrassen.
Du tester om du ligger lige sådan her:
Du ligger på siden og du kan ikke få en hånd ind under kroppen. Derudover skal din rygsøjle være lige. Hvis du har bredere skuldre end hofter, skal din madras sørge for at dine skuldre synker lidt ned i madrassen.

For hård madras

Hvis madrassen er for hård, så synker hofter og skuldre ikke ned i madrassen, hvilket gør, at taljen og lænden ikke får den optimale støtte. Hvis din madras er for hård, kan det medføre at du ligger skævt med din ryg, hvilket kan skabe ryg- og nakkeproblemer på længere sigt. Sover man på en madras, som er for hård, lukkes der for blodtilførsel og nervebaner specielt ved hoften og skulderen, og behovet for at vende sig øges markant, hvilket er forstyrrende for søvnen.

For blød madras

Hvis madrassen er for blød, synker kroppen for langt ned i madrassen. Det kan sammenlignes med en hængekøje, hvor kroppen bliver unødigt sammenpresset. Hvis du sover på en madras, der er for blød, kan kroppen strække ligamenter, led og muskler, hvilket kan give mange smerter. Den for bløde madras kan give mange problemer efterfølgende.

Den rigtige madras

Du har fundet den perfekte madras, når madrassen sørger for at kroppen ligger jævnt. Det kan du se, når hofte og skuldre synker ned i madrassen, og dermed skaber en lige rygsøjle. Madrassen giver på den måde den perfekte støtte til både talje, skuldre og hofter. Den rigtige madras kan både være en springmadras, latexmadras eller en skummadras og ofte kommer det an på, hvad du selv foretrækker. Valget af den rigtige madras er en blanding af personlige ønsker og kroppens behov.

Madrassens fasthed er altafgørende

Når du skal vælge en madras, så er madrassens fasthed altafgørende. Madrassens fasthed fortæller om, hvor hård eller blød din madras skal være for at den passer til din krop. Der er stor forskel på, hvordan du ligger på en blød madras og en hård madras. Hvis man er lille og rund, har man typsik brug for en hårdere madras, end hvis man er høj og slank.

Du kan læse meget mere om madrassens fasthed i vores madrasguide. Her kan du også finde meget mere information om de forskellige madrastyper og læse om fordele/ulemper ved de forskellige madrastyper.

Madrasstørrelser - Hvad passer til dig

Når du vælger madrasstørrelse, handler det om at finde den, der passer til dine behov og dit soveværelse. Her er de mest almindelige størrelser i Danmark – og hvordan de typisk bruges:

90x200 cm: Madras til enkeltseng, oplagt til børn, teenagere, eller voksne med begrænset plads. Perfekt til små værelser, gæsteværelser eller hvis du sover alene.

140x200 cm: Madras til halvandenmandsseng, ideel til én voksen, der ønsker lidt ekstra plads eller to, der gerne vil ligge tæt. Bruges tit i ungdomsværelser, små lejligheder eller som komfortabel gæsteseng.

160x200 cm: Madras til en lidt mindre dobbeltseng, ofte valgt af par, der har begrænset plads i soveværelset eller ønsker lidt mindre seng end standarden. Giver stadig god komfort og plads til to, især hvis soveværelset ikke er så stort.

180x200 cm: Den klassiske dobbeltsengsstørrelse i Danmark, populær blandt par og børnefamilier, hvor der er behov for god plads. Passer til de fleste almindelige soveværelser og giver optimal komfort og bevægelsesfrihed.

210x210 cm: madras i XL-format, til dig der har en ekstra stor seng. Perfekt til store soveværelser, hvor både komfort og rummelighed er i højsædet. Ideel for par og familier, der ønsker maksimal frihed og god plads til alle.

Tænk på, hvordan du sover, hvem der skal bruge sengen, og hvor meget plads du har i rummet. Det gør det nemmere at vælge den madrasstørrelse, der passer bedst til din hverdag.

Madras på tilbud – hvad koster en god madras?

Prisen på en god madras afhænger af, om du vælger en budgetmodel eller går efter en premium-variant. Hos seng.dk finder du madrasser i alle prisklasser, så du nemt kan vælge ud fra både komfort og pengepung. En budgetmadras ligger typisk i et lavere prisleje og tilbyder en solid og funktionel løsning, perfekt til dig der vil spare, men stadig have en ordentlig nattesøvn. Vælger du premium, får du ofte bedre materialer, længere levetid og ekstra komfort – det kan ses på prisen, men også på, hvor godt du sover.

Når du handler hos seng.dk, får du meget for pengene, uanset om du vælger budget eller premium. Du kan forvente grundig vejledning, et stort udvalg af madrastyper og mulighed for at finde en madras, der passer til netop dine behov. Premium-modellerne giver dig typisk avancerede fjedersystemer, åndbare materialer og ekstra lag, mens budgetmodellerne stadig leverer god støtte og kvalitet – bare uden de helt store finesser. Så uanset dit valg får du en madras, hvor der er fokus på komfort og værdi for pengene.

Hvornår skal du skifte din madras?

Som tommelfingerregel bør du skifte din madras cirka hver 8. til 10. år, da materialerne med tiden mister deres støtte og komfort. Men det er ikke kun alderen, der afgør, hvornår det er tid til at få en ny madras – du bør også være opmærksom på symptomer som øget ubehag, dårlig søvn, eller hvis du oplever smerter i ryggen og kroppen, når du vågner. Hvis madrassen har tydelige buler, knirkende fjedre eller mærkbare slid, er det ofte tegn på, at den ikke længere giver den støtte, du har brug for. Sørg for at lytte til din krop og tjek din madras jævnligt, så du altid har de bedste betingelser for en god nats søvn.

Få rådgivning hos en specialist 

På denne side kan du finde et stort udvalg af forskellige madrasser fra de bedste leverandører i sengebranchen. Madrassen er et af de vigtigste elementer i din seng og det er vigtigt, at du vælger den bedste madras til din krop. Hos os kan du altid få den bedste rådgivning om alle produkter til soveværelset. Vores specialister sidder klar til at hjælpe dig i de fysiske butikker og de sidder også klar bag skærmen, hvor vi har specialister til at passe vores chat på hjemmesiden. Du kan derfor altid få hjælp i vores butikkers åbningstider.

Ofte stillede spørgsmål om madrasser

Hvad betyder madras?

En madras er det bløde underlag, du ligger på i sengen. Den er designet til at give støtte og komfort, så du får en god nattesøvn. Madrasser findes i flere varianter, for eksempel boxmadrasser, springmadrasser og skummadrasser, som hver især har forskellige egenskaber og komfortniveauer.

Hvilken madras er bedst i test?

Der findes ikke én madras, der er bedst for alle, da det afhænger af din kropsbygning, vægt og personlige præferencer. Mange testvindere er typisk madrasser, der kombinerer god støtte med høj komfort - især springmadrasser og memory foam-madrasser scorer ofte højt, fordi de former sig efter kroppen og aflaster trykpunkter.

Hvad er forskellen på en madras og en topmadras?

En madras er det primære liggeunderlag, der sørger for støtte og komfort. En topmadras er et ekstra lag, som lægges ovenpå madrassen. Topmadrassen giver ekstra komfort, kan forlænge madrassens levetid og er nemmere at vedligeholde, fordi du kan tage betrækket af og vaske det.

Hvilken type madras er bedst for ryggen?

En fast madras, der støtter rygsøjlen naturligt, er ofte bedst for ryggen. Mange vælger en springmadras med flere komfortzoner eller en trykaflastende skummadras, da de former sig efter kroppen og giver god støtte til lænden og skuldrene. Det vigtigste er, at madrassen passer til din vægt og sovestilling.

Kan man sove på en springmadras uden topmadras?

Ja, du kan godt sove direkte på en springmadras, men de fleste anbefaler at bruge en topmadras ovenpå. Topmadrassen øger komforten, beskytter din madras og gør det nemmere at holde sengen ren.

Hvor ofte bør man udskifte sin seng?

Det anbefales at skifte seng eller madras cirka hvert 8.-10. år. Over tid mister madrassen sin støtte og komfort, og den kan begynde at samle støv, sved og allergener. Hvis du oplever dårlig søvn eller ondt i ryggen, kan det være tid til en ny madras.

Hvorfor skal en madras ligge i 72 timer?

Når du får en ny madras, især hvis den har været vakuumpakket, skal den ligge og "udvide sig" i op til 72 timer. Det giver materialet tid til at folde sig helt ud og opnå den rette form og komfort, inden du begynder at sove på den.

Læs mere
© 2026 SENG - CVR: 29526516