Handelsbetingelser
De følgende vilkår og betingelser er gældende for alle køb foretaget i en butik i SENG Danmark eller på SENG.dk med levering i hele Danmark. Alle købsaftaler foretaget i en butik i SENG Danmark eller på SENG.dk vil være på dansk.
Generelle oplysninger
SENG A/S
Damvej 9
8471 Sabro
CVR: 29526516
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os - vi sidder klar ved telefonen mandag-torsdag fra kl. 10.00-15.00 og fredag fra kl. 10.00-15.30 på telefonnummer +45 88 53 41 40
Butikkerne kan kontaktes i åbningstiden; mandag til torsdag fra 10.00 til 17.30, fredag 10.00 – 18.00 og lørdag/søndag 10.00 – 16.00. Butikspersonalet vil dog ofte være optaget af kunder i butikken, og kan derfor ikke besvare opkaldet. Læg derfor en besked, og de vil vende retur snarest muligt. Butikkernes individuelle telefonnumre findes på www.seng.dk/butikker
Du er også velkommen til at kontakte os via e-mail på kundeservice@seng.dk
Har du en reklamation, beder vi dig følge anvisningerne på følgende link: reklamationer.
Indgåelse af aftaler med SENG
For at foretage et køb på seng.dk eller i en af vores fysiske butikker skal du være mindst 18 år gammel.
Hvordan indgås en aftale med dig?
Når du handler online, er købsaftalen indgået, når du har gennemført og betalt din ordre på vores hjemmeside.
Når du handler i en af vores fysiske butikker, er købsaftalen indgået, når du har betalt ordren, eller en andels heraf, i butikken.
Ønsker du herefter at fortryde din ordre, finder reglerne under ” Fortrydelsesret” og ”Returnering” anvendelse.
Priser
Alle priser er i danske kroner inklusive moms og afgifter. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende.
Priserne i fysiske SENG butikker og på seng.dk er altid identiske. Der tages forbehold for tastefejl, udsolgte varer, prisændringer fra leverandører samt svigtende leverancer.
Betaling
Der kan betales med følgende betalingskort: Dankort, VISA/Dankort, VISA, Eurocard/MasterCard og Visa Elektron. Der betales intet kortgebyr.
Ved køb på www.seng.dk kan man ligeledes betale med mobilepay.
Herudover kan man finansiere sit køb via Resurs - læs mere her.
Hvis du betaler med et MasterCard, Visa Electron eller et andet debet/kredit betalingskort (undtagen dankort), reserveres beløbet på din konto i henhold til din aftale med din kortudbyder.
Reservationen ophører og beløbet trækkes på din konto, når varen afsendes fra vores lager. Dette gælder kun ved køb på seng.dk. (og ikke i de fysiske butikker.)
Hvis du fortryder dit køb inden varen er afsendt, giver vi meddelelse til din kortudbyder om samtidig at annullere reservationen af beløbet på din konto. Vi gør opmærksom på, at det er din kortudbyder, der herefter er ansvarlig for at annullere reservationen, og at beløbet kan være reserveret på din konto i en periode på løbende måned plus 30 dage afhængig af din aftale med kortudbyder – også selvom du har annulleret din ordre hos os.
Du er velkommen til at kontakte SENG kundeservice for flere oplysninger om fortrydelse af en ordre eller en reservation på din konto.
Prissikkerhed
Hos SENG skal du føle dig tryg i alle købets faser! Derfor yder vi 60 dages prissikkerhed på alle produkter gældende fra købstidspunktet. Prissikkerheden gælder både varer købt hos os, eller hos konkurrenter.
Hvis det produkt, du har købt hos os, kommer på tilbud i de efterfølgende 60 dage, giver vi et gavekort på differencen, når du henvender dig i en af vores butikker eller ved kundeservice.
Bemærk at prissikkerheden ikke gælder specielle kampagner som Black Friday/Black Weeks, åbningstilbud, køtilbud og varer med begrænset antal samt tilbud fra udenlandske butikker.
Levering
Hos SENG er der gratis levering af din nye seng til kantsten, både når du handler i butikken eller online. Bemærk dog, at vi ikke leverer til ikke-brofaste øer og at gratis sengelevering ikke gælder ved køb af demosenge. Levering til ikke-brofaste øer kan typisk arrangeres. Tag kontakt til en butik for at høre nærmere.
I tillæg til gratis sengelevering kan du vælge mellem en række tillægsydelser, mod betaling.
- Levering af seng til kantsten = 0,-
- Levering af demo-seng til kantsten = 1.500,-
- Levering af pakke til pakkeshop ved køb over 799,- = 0,-
- Levering af pakke til pakkeshop = 29,-
- Levering af pakke til bopæl = 49,-
- Levering af seng med indbæring = 449,-
- Levering af seng med indbæring og montering = 849,-
- Levering af demo-seng med indbæring og montering = 2.000,-
- Bortskaffelse af gammel seng = 1000,-
- Nogle senge er defineret som ”komplekse” ift. montering – disse koster 1.849,- af få leveret og monteret
Hvis du har tilkøbt levering med indbæring, er det dit ansvar at sikre, at sengen/produktet kan bæres ind i dit hjem uden problemer. Dette inkluderer adgangsforhold som dørbredde, trappeopgange, elevatorstørrelse og eventuelle forhindringer på vejen mv. Hvis vores fragtmænd ikke kan gennemføre indbæringen på grund af pladsbegrænsninger eller andre forhold, der forhindrer levering, refunderes beløbet for denne service ikke. Desuden vil fragtmanden som udgangspunkt lade produktet stå hos dig. Hvis du beder fragtmanden om at tage produktet med igen, vil du skulle betale for en ny levering. Havde du fx bestilt levering med montering, vil du skulle betale for samme ydelse igen.
Bemærk, at vi ikke må bore i dine vægge, og at vi derfor ikke kan montere væghængte gavle. Ved bortskaffelse af din gamle seng, skal denne være skilt ad inden vores fragtmand kommer.
Vores samarbejdspartner på levering og montering kontakter dig pr. SMS når sengen er klar til levering. Hvis den dato der bliver foreslået, ikke passer dig, kan du ændre den ved at kontakte udbyderen. Kontaktoplysninger fremgår af den sms du modtager, når sengen er ankommet til lageret. Reagerer du ikke på denne sms, accepterer du samtidig det foreslåede tidspunkt. Hvis du udskyder levering i mere end 14 dage efter det først foreslåede leveringstidspunkt, vil du blive opkrævet en lagerleje på 40 kr. pr. dag (begyndende 1. dag efter de 14 dage), da SENG bliver opkrævet dette beløb fra lagerudbyderen.
Vi anbefaler, at du undersøger både emballage og varen for transportskader ved leveringen. Hvis emballagen er beskadiget, skal du på fragtbrevet kvittere for modtagelse af varen med forbehold for eventuelle skader på indholdet, eller helt undlade at modtage varen.
Click & Collect
Vi tilbyder Click & Collect på en lang række varer. Med Click & Collect kan du bestille dine varer online og afhente dem i din nærmeste SENG-butik. Betaling sker ved afhentning i butikken. Varen er reserveret i 72 timer fra bekræftelsestidspunktet, og ved afhentning skal du oplyse navn og ordrenummer. Skulle din Click & Collect-bestilling mod forventning ikke være på lager, vil vi kontakte dig hurtigst muligt for at finde en løsning.
Ønsker du at ændre eller annullere din ordre, bedes du kontakte butikken. Er ordren ikke afhentet efter 72 timer forbeholder vi os retten til at annullere din ordre.
Fortrydelsesret
Der gælder særskilt fortrydelsesret afhængig af, om du har handlet online eller i vores fysiske butikker. Se følgende afsnit for yderligere information.
Fortrydelsesret når du handler online
Der gives 14 dages fuld fortrydelsesret, når du har handlet hos os online.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du skal sende en mail til kundeservice@seng.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os tydelig skriftlig meddelelse herom.
Fortrydelsesret når du handler i vores butikker
Har du foretaget et køb af vores madrasser, demomodeller eller senge i SENGs fysiske butikker, gælder der ingen fortrydelsesret.
Til gengæld tilbyder vi en frivillig 14 dages returret på tilbehørsvarer (dyner, puder, lagner, sengetøj, rullemadrasser og sengetæpper) købt i SENGs fysiske butikker. For at benytte returretten skal du fremvise et gyldigt købsbevis og sørge for, at tilbehørsvaren er ubrugt og returneres i original emballage.
Ved udvalgte kampagner tilbyder vi gratis gaver i forbindelse med køb. Sådanne gaver betragtes som en del af det samlede ordreindhold og tilbydes under forudsætning af, at købet opretholdes.
Ved fortrydelse eller annullering af en ordre, hvor der er modtaget en gratis gave, forbeholder vi os retten til at modregne gavens værdi i det beløb, der tilbagebetales, eller kræve beløbet betalt, hvis gaven ikke returneres i ubrugt stand og i original, uåbnet emballage. Det gælder også, hvis gaven er blevet taget i brug eller på anden måde ikke længere kan sælges som ny.
Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv arrangere transporten retur til SENG, og du skal selv betale returomkostningerne, ligesom det er dig der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Varerne bedes returneret til:
SENG A/S
Løversysselvej 7
7100 Vejle
Varerne skal være forsvarligt pakket ind og at du bedes vedlægge en kopi af ordrebekræftelse eller faktura.
Er varen en tilbehørsvare (dyne, pude, lagen, sengetøj, rullemadras eller sengetæppe), kan varen tages retur i din nærmeste SENG butik. Vi gør opmærksom på, at tilbehørsvarer kun tages retur, hvis de er ubrugt og i original emballage.
Varens stand, når du sender den retur
Varen skal returneres i samme stand, som da du modtog den. Hvis du returnerer varen, og den er beskadiget eller brugt på en måde, der reducerer dens værdi, og den ikke er i original stand, forbeholder vi os retten til at reducere hele eller dele af dit returbeløb.
Du hæfter for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en af vores fysiske butikker.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.
For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som du kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.
Hos SENG betragtes mange af varernes originale emballage, som en del af varen. Derfor kan manglende original emballage udgøre en værdiforringelse. Hvis emballagen mangler, er beskadiget eller på anden måde i en stand, som gør, at den ikke kan anvendes til gensalg, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for.
Du bærer selv risikoen for varen under returneringen. Det er således dit ansvar, at varen kommer tilbage til os i samme stand, som da du modtog den.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit onlinekøb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi et tilsvarende beløb fra tilbagebetalingen.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering uden indbæring og montering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene via bankoverførsel.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du inden da sender os dokumentation for at have returneret den. Dette gælder kun varer købt på Seng.dk
Reklamationsret
Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen, dog skal du reklamere inden for ”rimelig tid”, efter du har konstateret en mangel. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse.
Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler i materialer og/eller fabrikation, der viser sig op til 2 år efter, at du modtog varen. Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af f.eks. fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Returnering af en vare med en berettiget reklamation skal altid aftales med kundeservice via mail på kundeservice@seng.dk eller tlf. +45 88 53 41 40
Har du købt en vare i Danmark, og taget den med til udlandet, kan vi ikke tilbyde servicering af produktet ved en reklamation. Varen skal fragtes til en destination i Danmark, for at vi kan lade varen indgå i vores reklamationsprocedure.
Læs mere om reklamation på vores kundeserviceportal.
Varen sendes til:
SENG A/S
Løversysselvej 7
7100 Vejle
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet samt evt. mailkorrespondance.
Udvidet produktgaranti
Vi forhandler markedets førende Premium senge, som er gennemtestede kvalitetsprodukter. Dette betyder, at vi kan tilbyde nogle af branchens absolut bedste produktgarantier, nemlig:
- 25 års garanti mod ramme- og fjederbrud på alle senge
- Minimum 5 års garanti på alle el-motorer
- Minimum 5 års garanti mod unormal sætning på alle madrasser (Sætningen må ikke være over 2 cm noget sted på madrasbredden (Her regnes eventuelle skumkanter i en fjedermadras ikke med i madrasbredden. Skumkanten på en fjedermadras er ikke bygget til at ligge på, og den vil blive udsat for unaturligt pres, ved hyppigt at blive belastet med kroppens vægt. Har man fx en dobbeltseng med 2 enkelte fjedermadrasser der ligger op ad hinanden, vil der i midten af sengen være 2 skumkanter – én fra hver madras. Selvom man har købt en dobbeltseng, er komforten i sengen konstrueret til at man får optimal støtte, når man ligger i hver side af sengen – hver person midt på hver sin enkeltmadras. Begge madraskerner vil hurtigt miste form, hvis man ligger midt på dobbeltsengen. Ønsker man at ligge midt i sengen, findes der dobbeltsenge med én stor madraskerne, som er bygget til dette behov)
- Bemærk: Den udvidede garanti gælder ikke topmadrasser, da disse typisk er udsat for udefrakommende elementer i form af fx sved og andre kropsvæsker eller eksterne væsker med spiler i sengen. Mange topmadrasser vil få en synlig kropsform, da de er konstrueret med vattering af fx fibervat, uld eller bomuld. Vatteringen har ikke i sig selv bæreevne, og vil med kroppens vægt sætte sig. Dette har ingen betydning for topmadrassens støttemæssige egenskaber, og denne type sætning er derfor ikke reklamationsberettiget. Hvis topmadrassen har en kerne af fx latex eller skum, og denne falder sammen og mister sin densitet i løbet af de første 2 år, skal du naturligvis gøre os opmærksom herpå, og vil vi reklamere det overfor leverandøren.
50 dages ombytningsret
Via dialog og behovsafklaring samt ved at du prøver sengene i butikken, finder vi frem til den rigtige fasthed til netop dig. Hvis du alligevel ombestemmer dig og ønsker en anden fasthed på din nye seng, står vi naturligvis klar til at hjælpe dig. Inden for prøveperioden på 50 dage fra leveringen af din nye seng, kommer vi hjem til dig og udskifter fastheden i din madras. Den udskiftede madraskerne tager vi med retur.
Pris for ombytning starter fra kun 799 kr.
Se mere her: https://www.seng.dk/om-os/kundeservice/reklamation
Privatlivspolitik
Personoplysninger, som afgives i forbindelse med køb på seng.dk eller i en fysisk SENG butik, behandles i overensstemmelse med gældende dansk lov.
Læs mere om vores privatlivspolitik her.
Klagemuligheder
Hvis du vil klage over dit køb, skal du gøre det via vores kundeserviceportal eller på tlf. +45 88 53 41 40
En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus. Mæglingsteamet vil forsøge at løse tvisten ved mediation, og hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan du indbringe klagen for Forbrugerklagenævnet.
Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.
Ændringer af vores handelsbetingelser
Vi forbeholder os retten til når som helst at ændre disse handelsbetingelser. Enhver købsaftale indgået mellem dig og os vil være underlagt den version af vores handelsbetingelser, der var gældende på det tidspunkt, du afgav din ordre. Vi anbefaler, at du løbende holder dig opdateret om eventuelle ændringer i vores handelsbetingelser.
Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 22.06.2026
