Lige nu: FRI FRAGT til pakkeshop og kantsten

Kurv (0)
Tom
Søvnmangel Og Slankekur

Andre var også interesseret i...

Mand Der Sover

Sådan sover du dig rask

Spis sundt og husk motionen. Der er masser af gode råd til at styrke helbredet, men søvnen er noget af det vigtigste for dig. Sommeren er så småt ved at gå i vinterhi, og dagene begynder at blive kortere, mørkere og koldere. Det betyder også, at influenzasæsonen er på vej til at gøre sit indtog, men du kan holde forkølelsen på afstand med en god nats søvn. Når vi sover, bliver kroppen ladet op og vedligeholdt. Det gælder også immunforsvaret, som producerer vigtige immunstoffer, når vi sover. Ifølge en amerikansk undersøgelse, er risikoen for at blive ramt af influenza 3 gange større, hvis man ikke sover minimum syv timer om natten. En del af forklaringen er, at immunforsvaret producerer de hormoner, som bekæmper infektioner, mens vi sover. Kroppen skal simpelthen slappe af, for at kunne holde paraderne oppe mod bakterierne og hvis vi holder kroppen i alarmberedskab døgnet rundt, får immunforsvaret ikke ro til at gøre sit arbejde. Undersøgelsen viser også, at personer, som sover for lidt om natten har en langt større risiko for at få stress.

Getting Ready For Training 498806352 2125X1416

Sov dig i god form

Slås du også med din motivation, når det er tid til træning? Måske findes kilden til din manglende lyst ikke i træningscenteret, men i soveværelset. Hvis du ikke får restitueret kroppen med god søvn, så er du nemlig slet ikke motiveret for at røre dig. Derfor har én af Danmarks bedst kendte træningscoaches altid emnet, ”god søvn,” med i arbejdet, når hun lærer danskerne om det sunde liv. ”Søvnen er selve kilden til sundhed. Det lyder simpelt, men alt for mange døjer med konsekvenserne af den manglende søvn,” fortæller trænings- og slankeekspert Birgitte Nymann, der blandt andet er kendt fra TV - og forfatter til over 20 bøger om slankekure, ernæring og træning. Søvn er en fysiologisk nødvendighed, og det er der en god grund til. Søvn har nemlig en afgørende betydning for kroppens genopbygning og restitution. Har du først oplevet en nat med dårlig søvn, så er du ikke i tvivl om, hvordan det kan påvirke humør, koncentration og ydeevne hele dagen. Søvnens betydning er altså ikke ukendt for de fleste. Men det ændrer ikke på, at vi ofte nedprioriterer søvnen i et hektisk hverdagsliv. Men det er en rigtig dårlig idé, forklarer Birgitte Nymann; ”Mange danskere sover faktisk nok, men ikke godt nok. Rigtig mange oplever, at vågne efter 4-5 timers søvn og herefter kan de ikke finde ro igen. Det går ud over dit hverdagsliv – og det går ud over din motivation for at holde dig sund med daglig træning og sund kost.”

Istock 1133830403

Hvilken seng skal jeg vælge? Læs vores guide