Produktbeskrivelse
Oplev en helt særlig komfort og luksus med Wonderland W6 412 elevationsseng, der med sine egenskaber og mange tilpasningsmuligheder er det næste skridt, mod en forbedret søvnkvalitet.
Sengen er bygget op af en fuldpolstret massiv fyrretræsramme med ekstra højde, som giver sengens sit karakteristiske udseende. I rammen er der placeret fjedrende trælameller og en justerbare hoftezone, som giver dig mulighed for at tilpasse og finjustere fastheden og komforten omkring hoftepartiet.
Sengen er udstyret med et avanceret elevationssystem, som består af to stærke og støjsvage motorer, fra danske LINAK. Det trinløse elevationssystem gør det nemt for dig at hæve og sænke både hoved- og fodende, som kan køre uafhængigt af hinanden. Med elevationsfunktionen har du uanede muligheder for at tilpasse og finde den helt rigtige position, uanset om du er i gang med at læse, se tv eller bare vil slappe af. Har du fundet den perfekte liggestilling, kan du også lagre dine favoritpositioner, da sengen har indbygget hukommelse. Motorerne har desuden integreret natlys, som giver et fint lys under sengen – helt uden at være til gene for din partner. Det hele styres helt enkelt fra den trådløse fjernbetjening, eller direkte fra din smartphone via app.
Elevationssengen har en 18 cm høj madras med Comfort Pocket fjedersystem med 6 vindinger, der har en fantastisk evne til at tilpasse sig kroppens former, og give en korrekt støtte på de helt rigtige steder. En af årsagerne til det, er de 5 komfortzoner, som blandt andet består af en dyb skulderzone med plads til aflastning, og en lidt fastere og støttende hofte- og lændezone.
Alle zonerne i madrassen er placeret symmetrisk, hvilket gør den vendbar. Når madrassen er vendbar, vil du opleve den samme gode komfort, uanset hvordan den vender – og så vil sliddet også blive mere jævnt fordelt, og madrassen vil holde i længere tid. Sammen med de 2,5 cm latex i sengens polstring, sikrer det en rigtig god og komfortabel soveoplevelse.
For at sikre en høj komfortoplevelse, er der placeret en topmadras på den øverste del af sengen. Topmadrassen sætter prikken over i’et hvad angår komforten, ligesom den også tilføjer ekstra blødhed til sengen. Topmadrassen er desuden med til at minimere sliddet på resten af sengen, da den beskytter den mod tryk, fugt og varme, og det kan være med til at forlænge sengens samlede levetid.
Wonderland har et bredt udvalg af topmadrasser i høj kvalitet, som alle varierer i egenskab, kernetype og højde. Alle er Svanemærket, som er din garanti for, at topmadrassen belaster miljøet mindst muligt. Alle topmadrasserne kommer med aftageligt betræk, som kan vaskes ved 60 grader, som vil holde din topmadras frisk i længere tid.
Sengen kan her vælges med helt betræk på bunden, som giver sengen et mere stilrent, elegant og eksklusivt udseende. Sengen har dobbeltstikninger på alle hjørner, som resulterer i et mere elegant og stilrent udtryk. 412 elevationssengen leveres med både madrasstopper for enden og i siden, så madrassen ikke skrider ud, når den hæves og sænkes.
Vælg en af de mange smukke farver, der er genanvendelige, PFC-fri, miljø- og OEKO-TEX Standard 100 certificeret, ligesom alle tekstiler er aftagelige og kan vaskes ved 60 grader. Det er blandt andet med til at holde sengen frisk i længere tid, ligesom det også forlænger levetiden på dem.
Der er 5 års garanti på motorerne, 5 års materialefejl, op til 15 års garanti mod sætninger i sengens madras og hele 25 års garanti mod fjeder- og rammebrud.