Produktbeskrivelse
Hvis du er på udkig efter en seng med et minimalistisk design, stærke linjer og et enestående udtryk, er Auping Original sengen det perfekte valg. Med sit nytænkende design, er Original sengen et stilrent møbel som fanger ens opmærksomhed i soveværelset, mens man samtidig ligger komfortabelt og godt.
Auping Original sengen er tegnet tilbage i 2007, og trækker med sit elegante design og smukke form tråde helt tilbage fra en af Aupings allerførste designklassikere, Cleopatra, som blev lanceret i 1953.
Sengerammen er udformet med både skarpe og afrundede hjørner på en stilfuld måde, der er med til at definere sengens udtryk. Sengerammen er udført i hårdført stål og er pulverlakeret, så den er stabil og robust, og kan holde i mange år og generationer frem.
Nede i sengerammen ligger sengebunden, som er en spiralnetbund, der har en 80% åben struktur, der gør det muligt at ventilere bedre end nogen anden sengebund. Sengebundens tværspændte spiraler har hele 10.000 støttepunkter der sørger for, at du ligger godt, uanset hvilken liggestilling du foretrækker.
Sengebunden fås med elevation, hvor du kan vælge mellem 1, 2 eller hele 3 motorer. Elevationen kan betjenes fra den trådløse fjernbetjening, der gør det let at tilpasse sengen til dig og dine ønsker. Alle Aupings sengebunde leveres altid i farven Deep Black.
Sengen leveres med den ekstraordinære Elite springmadras, der er det ypperste inden for Auping komfort og kvalitet. Madrassen er 24 cm høj og har 3 asymmetriske komfortzoner med pocketfjedre, der sørger for individuel og unik støtte til skuldre, ryg og hofte. Auping Elite består hovedsageligt af polyester, og det er med til at øge og give madrassen helt optimale egenskaber i forhold til ventilation.
Madrassens øverste betræk indeholder Welcomepadd, der er små puder, som gør den særdeles behagelig og blød at ligge på, ligesom den også har det fleksible Vent-tex, som gør det nemmere at vende sig rundt. I kombination med sit Vita Talalay naturlatex komfortlag, der udover at være det mest bæredygtige latexmateriale i verden også giver madrassen et ekstra lag komfort og blødhed, resulterer det i en springmadras af suveræn karakter.
Auping Elite springmadras har et smukt og elegant premium design, og har desuden en indbygget topmadras i sig. Betrækket kan let lynes af og vaskes ved helt op til 60 grader, så madrassen holder sig frisk i længere tid.
Der er 5 års garanti på motor og elektriske dele, 5 års garanti på madrassen og hele 35 års garanti ved brud på spiralnet og stålrammen.