Produktbeskrivelse
Hvis du er på udkig efter en seng med et minimalistisk design, stærke linjer og et enestående udtryk, er Auping Original sengen det perfekte valg. Med sit nytænkende design, er Original sengen et stilrent møbel som fanger ens opmærksomhed i soveværelset, mens man samtidig ligger komfortabelt og godt.
Auping Original sengen er tegnet tilbage i 2007, og trækker med sit elegante design og smukke form tråde helt tilbage fra en af Aupings allerførste designklassikere, Cleopatra, som blev lanceret i 1953.
Sengerammen er udformet med både skarpe og afrundede hjørner på en stilfuld måde, der er med til at definere sengens udtryk. Sengerammen er udført i hårdført stål og er pulverlakeret, så den er stabil og robust, og kan holde i mange år og generationer frem.
Nede i sengerammen ligger sengebunden, der er fremstillet i stærkt pulverlakeret stål, som gør den ekstrem hårdfør og modstandsdygtig. Planbunden er en spiralnetbund, som består af tværspændte spiraler der skaber hele 10.000 unikke støttepunkter, så du kan ligge komfortabelt, uanset hvilken liggestilling du foretrækker. Planbunden har en 80% åben struktur der gør, at den har fantastiske forudsætninger for at ventilere optimalt, da luften uhindret kan strømme gennem den. Det giver et bedre soveklima, fordi temperaturen holdes på et stabilt niveau og du derved ikke oplever store udsving i temperaturen i løbet af natten.
Aupings sengebund leveres i den ikoniske matsorte farve, Deep Black.
Sengen leveres med Elysium springmadras, der er 100% cirkulær, da alle dens materialer kan nedbrydes og genanvendes til nye formål. Madrassen er 23,5 cm høj og har indbygget 3 asymmetriske komfortzoner med pocketfjedre, der giver en særlig støtte til henholdsvis skuldre, ryg og hofte. Elysium er fremstillet af stål og polyester, og er helt uden skum og latex, og det gør, at madrassen er ekstraordinær god til at ventilere og skabe et behageligt og køligt sovemiljø.
Madrassen har et komfortlag af Harmony-pocs med 800 minipocketfjedre, der er indkapslet i små tekstilposer, der sammen med Vent-tex laget giver en dejlig blød og trykaflastende overflade at ligge på. De mange Harmony-pocs er pakket individuelt i små tekstilposer og har en åben struktur, der sikrer optimal luftcirkulation og fugtregulering. Det gør, at madrassen ikke bliver ubehagelig varm, og det vil resultere i færre opvågninger, når du sover.
I en Auping seng er der ikke behov for en separat topmadras, da alle Aupings madrasser har en indbygget topmadras i sig. Betrækket er sømløst, hvilket gør det ekstra blødt, og så kan det i øvrigt lynes af og vaskes ved 60 grader.
Der er 5 års garanti på sengebunden, 5 års garanti på madrassen og hele 35 års garanti ved brud på spiralnet og stålrammen.